Nyheder

Finansielle udfordringer

Der er kommet mere ro på det finansielle marked efter en koordineret indsats fra flere centralbanker med likviditet til bankerne. Det er desværre ikke slut, det er efter vores mening fortsat starten på krisen/recessionen. Udfordringerne i banksektoren betyder lavere udlånsaktivitet og derved lavere økonomisk aktivitet. Vi kan dog sagtens have en rolig periode på flere uger, måske et par måneder før nye finansielle udfordringer dukker op.

Lyt med til podcast med Millionærklubben Eksklusiv

Råvaremarkedet og investering i alt fra guld til grønne skove - lyt med, hvor vores chefanalytiker Jens Schjerning deltog i debatten.

Jordprisen slår alt fast ejendom og aktier i 2022 😊

Efter over 10 års ørkenvandring på jordprisen er der for alvor liv i den danske sorte muld. Der er nu et meget klart signal på jordprisen, at den er tilbage i stigende trend. Desuden bliver det sværere og sværere at finde jord under 150.000 kr./ha. i Danmark. Vi kan hjælpe med at slå jordprisen op i dit område og derved kender du nøjagtig handlerne. Det giver mere præcision af værdisætning af din ejendom og måske også lavere bidragssatser og rentemarginaler. Kontakt gerne Jens Schjerning for at høre mere på tlf.: 2142 5620 / mail: [email protected]

Se eller gense webinaret fra den 31. marts om CuraInvest

Fik du ikke set infomøde-webinaret om CuraInvest, så kan du se det her.

Slut med rentestigninger

”Hvis du tror på bedre økonomiske nøgletal – så start med at betale renter”. Nu minder det lidt om situationen i 2008 omkring markedspsykologien. Flere og flere økonomer så USAs styringsrente i 6,00 til 6,50% og ECBs omkring 4,00 til 4,50%. Der var kø med at opskrive renteforventningerne indtil det skete i sidste uge. Aggressiv rente- og pengepolitik får betydning. Jeg tænker, at USA er færdig med at hæve renten og allerede i efteråret skal sænke renten. Jeg har deadline på dette skriv før ECBs rentemøde i denne uge, men jeg tænker også, at det bliver den sidste fra ECBs side. Inflationen vil falde som en sten under nuværende recession.

Underinvestering

Det er et fantastisk billede/symbol med menneskeringen om Irma. Det viser for mig stor mango mellem det samfundet/forbrugerne kræver af landbruget og det som de er villige til at betale. Vi har i over 10 år konsekvent talt negativt om olieindustrien. Hver gang en politiker har stillet sig på taler stolen har budskabet til olieindustrien været, at I på sigt skal finde noget andet at lave. På samme måde tænker jeg budskabet omkring animalsk produktion i den vestlige verden bliver oprettet. Når store industrier, som vi mennesker på ingen måde kan undvære, ikke investerer ind i sig selv får det altså på sigt alvorlige konsekvenser for forbrugerne. Det er heri risikoen for anden bølge på inflationen ligger.

Dollarudviklingen

Dollaren har enorm betydning for Danmarks eksport, herunder landbruget. Sidste års stærke dollar har således været positiv. Dollaren er fortsat verdens største valuta og der er enorme mængde dollargæld i de internationale virksomheder. Det er så omvendt, at jo stærkere dollaren er, jo højere er gælden. Det betyder også, at en svækkelse af dollaren vil gøre virksomhedernes gæld mindre. Vi er desværre negative på dollarens udvikling, både teknisk men også via fundamentale analyser. Det kan komme til at minde lidt om 00’erne udvikling på dollaren.

God indtjening i 2022 i landbrugserhvervet skal udnyttes

Der har generelt været god indtjening i landbruget i 2022. Derfor anbefaler vi, at du det næste halve år får optimeret din finansiering, herunder realkreditlån, og får forhandlet bedre renter og bidragssatser, og om nødvendigt får indhentet alternative finansieringstilbud.

Podcast med forecast på markederne i 2023!

Vores cheføkonom Jens Schjerning og analytiker Anders Mortensen har været i podcast studiet med Jens Balle, for at snakke om konjunktur, renter og aktier samt energipriserne.

Ingen krisetegn på jordprisen

Prisen på landbrugsjord holder stand på 166.000 kr./ha. i tredje kvartal. De 2 første kvarter af 2022 bliver revideret op. Første kvartal fra 152.000 kr./ha. til 152.500 kr./ha. og anden kvartal fra 166.500 kr./ha. til 170.500 kr./ha. Ydermere har Finanstilsynet fjernet den vejledende jordpris. Det bør betyde øget konkurrence og generelt lavere finansieringsomkostninger, så kontakt os endeligt for en diskussion om du betaler de rigtige bidragssatser og rentemarginaler.