Nyheder

Agrocura avisen 2023

Så er vores årlige Agrocura Avis på gaden – igen som indstik i Effektivt Landbrugs weekendavis og som digital udgave her på siden. Årets avis er traditionen tro spækket med faglige analyser af finans- og råvaremarkederne og spændende kundecases.

Sommer podcast 2023

Sidste podcast inden 3 ugers sommerpause. Inflationen banker for alvor på døren til de 2 %, men hvorfor skulle den stoppe her? Jens og Jens vender den økonomiske dagsorden, og kigger ind i konjunkturbilledet, renter, aktier, ejendomme og inflationsudsigten. Lyt med her og ha´ en rigtig god sommer.

Agrocura ønsker en god sommer

Der er sket en masse i Agrocura det seneste halve år, så vi kigger lidt tilbage og gør status på konjunktur, investering og råvarer.

Aktieuniverset - Gratis podcast

Vil du opdateres på aktier, økonomi, inflation, renter, og ejendomspriser?

Jordprisen i hopla

Gennemsnittet hedder nu 181.000 kr./ha. i Danmark. Danmarks Statistik har revideret alt ejendomsdata, hvilket betyder, at jordprisen allerede sidste år i 2. kvartal 2022 fik et godt løft og kom ud af det sidelænse marked. Hvis nogen er i tvivl, så er trenden op. Hvis du tegner et lille analyseabonnement ved os, får du 4 gange årligt jordprisstatistikken inkluderet. Ring til Jens Schjerning tlf.: 2142 5620 / mail: [email protected] herom.

Ejendomsmarkedet

Prisfaldet på fast ejendomme i Danmark er måske allerede slut. Det tyder på, at ejendomsmarkedet er rigtigt stærkt i mange lande her i 2023. Godt nok viser den årlige udvikling et prisfald, men det første kvartal af 2023 viser mange steder stigninger. I Danmark får vi først i slutningen af juni tallene for første kvartal. Prisfaldet er formentligt allerede overstået, jeg skal forsøge at forklare.

Inflation

Om 6 måneder snakker vi ikke længere inflation. Historisk set kommer inflationen lige så hurtigt ned, som den kom op. Det går stærkt nedad med inflationen og den mere klæbrige kerneinflation viser nu også faldende tendens. Det er den mest aggressive rentestigninger siden 80’erne og den største opstramning af pengemængden, M2 siden 30’erne. Det betyder, at sandsynligheden for at inflationen i 2024 kortvarigt bliver negativ, er rigtig god. Sluttelig vil det bevirke, at renterne formentligt går tilbage til udgangspunktet dvs. de korte renter kommer igen til ca. 0% og de lange mellem 1 til 2% - det sker i 2024.

Recession eller ej

Der er flere økonomer der trækker recessionen tilbage. Det er i mine øjne forkert og sker hver gang lige før recessionen. Vores konjunkturmodel har vist recessionssignal siden Q4 i 2022. Så går der mellem 2 til 7 kvartaler før lavkonjunkturen indfinder sig. I sidste uge kom der igen nye tal omkring de ledende indikatorer fra Conference Board. De ledende indikatorer faldt med hele 1,2% og trækker vores model langt, langt ind i et recessionssignal.

Finansielle udfordringer

Der er kommet mere ro på det finansielle marked efter en koordineret indsats fra flere centralbanker med likviditet til bankerne. Det er desværre ikke slut, det er efter vores mening fortsat starten på krisen/recessionen. Udfordringerne i banksektoren betyder lavere udlånsaktivitet og derved lavere økonomisk aktivitet. Vi kan dog sagtens have en rolig periode på flere uger, måske et par måneder før nye finansielle udfordringer dukker op.