På det seneste OPEC+-møde, afholdt torsdag den 5. december 2024, besluttede alliancen at udskyde de planlagte produktionsforøgelser af olie. Denne beslutning kommer som reaktion på en svagere end forventet efterspørgsel og øget produktion fra lande uden for alliancen, hvilket har holdt oliepriserne på et lavt niveau.
Vi har siden starten af september måned set en voldsom stigning i prisen på palme- og solsikkeolie, som er steget hhv. omkring 25% og 40% på de respektive børser. De store stigninger smitter naturligvis af på rapsprisen, som jo også har oplevet en rigtig fin stigning i samme periode. Vi har tidligere været inde på korrelationen mellem netop raps, solsikke- og palmeolie, så derfor kommer stigningen i rapsprisen heller ikke som nogen overraskelse, når vi har set de store bevægelser på de to andre varer. Men hvad ligger til grund for de store stigninger?
Med præsidentvalget i USA lige om hjørnet er der stor interesse for, hvordan udfaldet kan påvirke landets energipolitik og olieproduktion. USA spiller en central rolle i det globale oliemarked, ikke mindst takket være den historiske udvikling af landets produktion og eksport, som begge har gennemgået markante ændringer over tid. Denne artikel vil kaste lys over USA’s historiske olieproduktion og eksport samt se på, hvad en republikansk eller demokratisk sejr kan betyde for fremtiden.
Brasilien står til at sætte en ny rekord med en forventet produktion af sojabønner på hele 169 millioner ton i 2024, ifølge USDA’s seneste Wasde-rapport. Men er det overhovedet realistisk at nå denne rekord? Den tidligere rekord lå på 162 millioner ton tilbage i 22/23 sæsonen. Denne imponerende vækst har gjort Brasilien til verdens største producent og eksportør af sojabønner, en position, der tidligere blev holdt af USA. Den økonomiske gevinst er tydelig, men har medaljen en mørk bagside?
Debatten om klima, miljø og bæredygtighed har de seneste år sat udtagning af landbrugsjord højt på dagsordenen i Danmark. Formålet er klart: at reducere CO2-udledninger og beskytte biodiversiteten. Men i takt med at store arealer af landbrugsjord bliver taget ud af produktion, opstår der nye udfordringer for det danske landbrug. Når dette sker samtidig med en massiv underinvestering i landbruget, risikerer vi at se et markant skrumpet dansk landbrug i fremtiden. Denne kombination af udtagning og manglende investering vil skubbe til markedsdynamikken og føre til strukturelle ændringer, der kan få alvorlige konsekvenser.
Australien er kendt som en af verdens største eksportører af afgrøder, men landets produktion svinger voldsomt som følge af klimaforhold. Særligt to klimafænomener, El Niño og La Niña, har stor indflydelse på afgrødeproduktionen i landet.
I den globale råvarehandel spiller både MATIF (Marché à Terme International de France) og CBOT (Chicago Board of Trade) en central rolle som børser, hvor der handles med landbrugsprodukter, herunder hvede. Mens Matif-børsen i Paris primært beskæftiger sig med europæisk møllehvede, er CBOT i Chicago den førende børs for handel med hvede i Nordamerika. Selvom de to børser opererer på forskellige kontinenter og med forskellige hvedetyper, er der en betydelig sammenhæng mellem priserne på de to markeder.
USA er verdens næststørste producent af sojabønner kun overgået af Brasilien. Men i og med at de netop er blevet færdige med høsten på den sydlige halvkugle, så er fokus nu flyttet over på den nordlige, og her er den eneste rigtig interessante spiller USA. De står for mere end 1/4 af den totale produktion på verdensplan, så derfor har vækstsæsonen i USA en meget stor betydning for prisudviklingen på det globale marked. Sæsonen for soja i USA starter typisk med etablering i april/maj/juni og høst i oktober/november.
Negativ divergens kan lyde som et teknisk og kompliceret begreb, men det er faktisk noget, der kan have stor betydning for dig som landmand, især når du skal træffe beslutninger om enten køb eller salg. Lad os dykke ned i, hvad negativ divergens er, og hvordan du kan bruge det til at optimere din forretning.
Man hører ofte at prisen på rapsfrø følger prisen på en række andre råvarer. Det kan være man hører at en stor produktion af palmeolie er med til at presse prisen på rapsfrø ned eller at en stigning i råolien også kommer til udtryk i en stigende rapspris. Men hvordan forholder det sig egentlig, når vi holder Matif-prisen for raps op imod de andre olieprodukter? Er der egentlig denne sammenhæng eller er det blot noget vi bilder hinanden ind?