Ulemper ved lånehjælp via Vækstfonden

Jeg kan læse, at Vækstfonden kæmper med at få DLK lån ud at arbejde. Hovedformålet med hjælp fra Vækstfonden må være at understøtte generationsskifte og fortsat forretningsudvikling i landbrugserhvervet, herunder at understøtte den grønne opstilling.

Læs også artiklen i Landbrugsavisen under TENDENS

Desværre ser jeg ulemperne langt overstige fordele for lånehjælp via Vækstfonden. Der er swaplignende vilkår på lån fra Vækstfonden, for bare at nævne et eksempel.

Det må kunne gøres bedre Det er nødvendigt, at vi i landbrugserhvervet har nemt og billig adgang til startkapital for de unge. Dansk landbrug er det andet største eksporteventyr i Danmark.

Derfor bliver landet honoreret betragteligt, hvis de unge kommer ind og får en god start.

Det er i alles interesse. Næstformand i LandboSyd Ingrid van den Hengel har været i Maskinbladet og Effektivt Landbrug omkring statslån i Portugal til landbruget med renter på 2,65 pct. Det er en rente, der passer langt bedre til afkastet på landbrugserhvervet.

Det ser ud til, at Vækstfonden har taget en kopi af deres koncept på det øvrige erhverv i Danmark og tilbudt landbruget.

Der er betydeligt forskel i afkast og risiko.

Vækstfonden er i princippet kun et fordyrende mellemled, et mellemled, der begrunder deres ' mererente' med, at de ikke må konkurrere med bankerne. Det har reelt den modsatte effekt, da man har fjernet konkurrenceelementet.

Der er lavet et vejledende renteniveau i stedet for fri konkurrence.

Løsningen til billigere finansiering for landbruget er at flytte kredit-og lånebehandlingen ud til de danske pengeinstitutter.

De er allerede i dag en af de mest regulerede brancher, og de vil uden problemer kunne håndtere denne opgave. Jeg er sikker på, at vi herved kan få renteniveauet ned på samme satser som de portugisiske landmænd. De danske pengeinstitutter kan allerede i dag selv bevilge via Vækstfonden op til en vis størrelse. Konkurrencen vil øges markant og derved få det generelle renteniveau ned.

Afkast kontra rente Hvis en ung landmand gerne vil etablere sig på en planteproduktionsejendom, er afkast typisk helt nede omkring 3,00-3,50 pct.

Skal der DLK og etableringslån til, er det jo helt vildt, at renten herpå ligger mellem 8-12 pct.

Jeg er fuldt ud klar over, at det er de yderste penge, og DLK tæller som soliditet. Det skulle så gerne medføre en bedre finansieringsrente ved realkredit og bank.

Men de driver deres egen forretning, og hvis det er muligt at bevare den samme udlånsrente med større sikkerheder, tager banken denne løsning. Regnestykket ser selvfølgelig lidt bedre ud, hvis den unge landmand køber en animalsk produktion med afkast på 5-8 pct.

Swaplignende lån Ud over den forholdsvis høje rente er der store indfrielseskrav.

Hvis en ung landmand f. eks. er heldig at etablere sig på en svinecyklusbund, og priserne efterfølgende stiger ganske pænt, vil overskuddet måske være kanon.

Så er det jo helt naturligt, at den dyreste gæld skal afvikles først.

Men så kræver Vækstfonden helt eller delvist de fremtidige renter betalt. Undskyld, men det er fuldstændig vanvittigt -det svarer præcist til, at vi skulle betale de fremtidige rentemarginaler på før tid lukning af renteswaps.

Og her står den danske stat bag.

Det giver ingen mening. For den unge må det handle om at komme af med den dyre gæld.

For samfundet må det handle om, at pengene kommer hurtigt retur til Vækstfonden, således en ny ung mand kan låne pengene til sit investeringsprojekt eller køb.

Forskellig risiko En yderligere udfordring, der nogle gange opstår med lån fra Vækstfonden sammen med banken, er, at der tages forskellige risici. Det kan være, at Vækstfonden via vækstkaution, etableringslån, vækstlån eller DLR, finansierer hele anlægsfinansieringen, og at banken kun stiller med et banklån f. eks. en driftskredit på 2 mio. kr. Derved er der asymmetri i risiko mellem banken og Vækstfonden. Modsat ovenstående med etablering på en svinecyklusbund kunne en etablering også være på en svinecyklustop.

Det vil sige, kort efter at virksomheden er kommet på benene, falder svinenoteringen voldsomt, og måske stiger foderet også (p. t. det, vi oplever). Derved skal der måske lånes endnu flere penge lige i starten af levetiden for virksomheden for at kunne overleve. Det er ikke sikkert, at banken i sådanne tilfælde vil øge deres arrangement, idet Vækstfonden sidder med den største risiko. Det vil typisk ikke ske, hvis banken havde den fulde risiko, altså hele arrangementet uden Vækstfonden.

Jens Schjerning Jens Schjerning
Cheføkonom, HD-F 74365057
jes@agrocura.dk

Kategorier:
Konjunktur Finans Lån