Stenene ryddet af vejen økonomisk

Et pænt økonomisk 2020 kan blive en realitet. De økonomiske nøgletal er kommet gevaldigt ned på en lille afmatning i økonomien i 2019, specielt i Europa, dog uden at aktierne er kollapset. Der viser sig måske samtidig en opblødning på handelskonflikten mellem USA og Kina, og ydermere stiger sandsynligheden for, at Brexit kommer på plads 31. januar 2020.

Se også artiklen i LandbrugsAvisen.

Aktierne leder

Kig altid mod aktierne for at få et fremtidsbillede af økonomien.

Aktierne har holdt sig fantastisk godt og sætter endda rekorder i øjeblikket. Det er et stærkt signal, idet de økonomiske nøgletal er faldet kraftigt i år, uden at det har revet gulvtæppet væk under aktiemarkedet.


Trump gør klar til valg

Trump er i høj grad begyndt at positionere sig selv til næste års valgkamp. Det kommer nok ikke som en overraskelse for nogen, da den siddende præsident har kutyme for at give økonomien et boost og derved kunne »sælge« noget til sine vælgere året før valget.

Men som på så mange andre områder er Trump ikke helt som sine forgængere, da han allerede har brugt det finanspolitiske våben til at stimulere med og derved givet 1.500 mia. dollars over 10 år til sine vælgere startende i 2018. Derfor er han og hans administration blødet op i handelsretorikken over for Kina, hvor de som bekendt nu er millimeter fra en underskrift til første delaftale med Kina. Det kommer i lyset af, at den amerikanske økonomi bredt set har vist svaghed i det meste af 2019, og hvor erhvervstilliden i industrien i september var på laveste niveau siden 2009. Samtidig har FED været tvunget til at tilbagerulle næsten alle de stramninger, de foretog i 2018.


Boris

Hopper vi en tur til Storbritannien og britisk økonomi, var der i den forgangne uge også nyt på denne front. For en gang skyld var det ikke Brexit, der tog fokus, og så alligevel, for britisk økonomi er udfordret.

Dels af afmatningen i den globale økonomi, dels selvfølgelig af Brexit, og derfor er der en forventning om, at Bank of England inden for en overskuelig fremtid vil følge med de andre centralbanker og sænke renten. Premierminister Boris Johnson fører i de nuværende meningsmålinger, men det er vanskeligt at forudsige resultatet i sådan et valg. Meningsmålingerne er dog svære at ignorere, idet Boris Johnson har været en positiv faktor for de konservative. Ifølge de seneste meningsmålinger er der 38 pct. af stemmerne, der går til de konservative. Lykkes det Boris Johnson med et godt valg, stiger sandsynligheden for, at hans aftale med EU bliver stemt igennem inden 31. januar. Så forlader England stille og roligt EU.


Pengepolitikken

Som bekendt er pengepolitikken lempet i 2019 i mange lande. ECB har sænket indlånsrenten med 0,10 pct. og påbegyndt nye opkøbsprogrammer pr. 1. november. USA har sænket deres styringsrente hele tre gange fra 2,50 pct. til 1,75 pct.

England er ved at gøre klar til rentesænkninger. I min optik er politisk uro støj på analysen og ikke andet. Den vestlige økonomi bygger typisk på to tredjedel privatforbrug. Vi sidder hjemme i husstanden og analyserer på vores privatøkonomiske forhold. 10 år efter finanskrisen har vi fortsat vores arbejde og nu endda med pæne lønstigninger. De sidste 1 ½ år er renten faldet markant. F. eks. er den 30-årige realkreditrente i USA faldet fra 4,94 pct. til 3,49 pct. Herhjemme kender vi jo selv rentefaldet. Vores disponible indkomst har det godt.

Derfor er vi også mere villige til at forbruge flere penge på den korte bane, hvilket f. eks. sommerhussalget vidner om.


Disrupt fødevareproduktion

Den amerikanske tænketank RethinkX ser en revolution på fødevareproduktionen. Der ser, at kvægbaserede produktioner, kyllinger, hakkekød, svin mv. vil være skrumpet med 30-70 pct. inden 2035. Om 3 uger skriver jeg noget mere herom.

Derfor er det måske centralt, at de penge, landbruget tjener i de kommende år, hvor vi fortsat har højkonjunktur, måske skal investeres uden for erhvervet.

Jens Schjerning Jens Schjerning
Cheføkonom, HD-F 32671519
21425620
[email protected]

Kategorier:
Finans