LandboSyd sælger Fondsmæglerselskabet Agrocura A/S

Efter 12 års ejerskab har LandboSyd valgt at sælge Fondsmæglerselskabet Agrocura A/S, der siden 2010 har været et helejet datterselskab i LandboSyd.

Dato: 29.04.22 

Efter 12 års ejerskab har LandboSyd valgt at sælge Fondsmæglerselskabet Agrocura A/S, der siden 2010 har været et helejet datterselskab i LandboSyd. Den nye ejerkreds omfatter investerings- og konsulentvirksomheden Fountainhead, Agrocuras tidligere direktør, Hans Vigen, samt cheføkonom, Jens Schjerning. Hovedaktionær i Agrocura bliver Fountainhead, der er ejet af direktør og serieiværksætter Søren Hoelgaard Justesen.

Handelen gennemføres med effekt pr. 29. april 2022, hvor Agrocuras i alt ti medarbejdere, selskabets aktiver og herunder selskabets rådgivningsaktiviteter inden for investerings- og finansrådgivning overgår til de nye ejere.

Overdragelsen sker i forlængelse af, at Agrocura i 2020 opnåede autorisation som fondsmæglerselskab hos Finanstilsynet. Handelen er betinget af Finanstilsynets godkendelse af den nye ejerkreds og ledelse. Den nye ejerkreds indsætter Hans Vigen som adm. direktør, når handlen er godkendt.

 

Yderligere oplysninger:

Henrik Jessen, bestyrelsesformand, LandboSyd, mobil: 6136 6060
Hans Vigen, direktør, Agrocura, mobil: 2961 1813

Hans Vigen Hans Vigen
Direktør 32677151
29611813
[email protected]

Kategorier: