Kina er det vigtigste land for landbrugseksporten

Det er USA, der svinger taktstokken omkring høj-og lavkonjunktur, da det fortsat er verdens største økonomi. Vore modeller viser forsat 2 til 3 år mere i verdens længste højkonjunktur.

Se også artiklen i LandbrugsAvisen

Så længe USA holder dampen oppe, er det set med danske øjne Kina, der er vigtigst, både direkte og indirekte for den danske eksport, herunder specielt landbruget.


Direkte/ indirekte

Kina er det land, hvor den danske eksport siden finanskrisen har udviklet sig mest positivt.

Omkring finanskrisen lå eksporten på ca. 10 mia. kr. og ligger i dag over 30 mia. kr. Kina er nu Danmarks 7. største eksportland.

Tyskland er fortsat suverænt Danmarks største eksportland, med ca. 100 mia.

kr. Kigger vi så til Tyskland, ligger Kina på en tredjeplads set med tyske eksportøjne, hvor den udgjorde 6,8 pct. til Kina i 2017. USA er Tysklands største eksportland med 8,8 pct.

I nedenstående graf har jeg vist den kinesiske kvartalsvise vækst omregnet til årsbasis sammenholdt med udviklingen i Tysklands samlede eksport.

Læg mærke til den flotte sammenhæng. Når Kinas vækst stiger, stiger Tysklands eksport og omvendt. Derfor påvirker væksten i Kina væksten i Tyskland. Set med danske øjne er der en direkte og indirekte sammenhæng. Når Kinas vækst falder, vil vores eksport direkte blive ramt.

Men i og med at Tyskland er vores største eksportland, vil vi blive ramt indirekte, når Kinas vækst falder, da det rammer Tyskland hårdt. Når den kinesiske vækst stiger, er det selvfølgelig dobbelt godt.


OK 2019 og 2020

Vores analyser viser, at Kina vil performe ganske udmærket de kommende år. Den kinesiske regering ser en årlig vækst på 6,0 til 6,5 pct. i 2019. Såfremt USA ikke kommer i recession i 2019 (efter vores mening umuligt), kan vi være ganske trygge ved, at Kinas vækst rammer det udmeldte -om ikke andet får de tingene til at passe.

Desuden ligger erhvervstallene, det såkaldte PMI, over 50, som indikerer fremgang.

Boligmarkedet er igen i topform efter en mindre nedgang i 2018. De årlige prisstigninger ligger mellem 10 og 11 pct. Udfordringen for Kina har været de byggemæssige investeringer. I 2011 lå disse investeringer på over 30 pct. i årlig udvikling. De er nu faldet til 5-8 pct. Kraftige investeringer i byggeriet, infrastruktur mv. har selvfølgelig boostet væksten. Derfor har den voldsomme reduktion også påvirket BNP. Kina har dog lav statsgæld, hvorfor det er muligt at stimulere sektorer og brancher i Kina. Det sker i øjeblikket i byggeriet.


Rigdom

Volumenmæssigt er Kina stor og bliver større på BNP. Men købekraften pr. indbygger ligger stadig ' meget' lavt. USA har 7 gange større købekraft pr. indbygger end Kina. Euroområdet 5,5 gange. Der er dog en del indbyggere i de store kinesiske byer, der kan måle sig med de rige vestlige lande.

Det interessante er, i hvilket tempo købekraften udvikler sig. Kinas købekraft stiger typisk 3 gange så hurtigt som USAs og Europas. Hvis det holder i mange år endnu, kommer Kina tættere på os, og det er altså 1,4 mia. mennesker.

Som virksomhed er det langt mere interessant at kigge mod øst, når eksporten skal udvides, end mod USA.


Handelskonflikten

USA har store udfordringer med handelsunderskuddet, som ikke har været positivt siden starten af 80erne. Det offentlige budget har været rødglødende siden slut 80erne.

Det er uholdbart på sigt. Kinas andel af USAs handelsunderskud ligger omkring 40-45 pct.

Europas ligger omkring 15-18 pct. Derfor går USA selvfølgelig efter Kina, herunder Europa.

Kina er desuden gode til at rejse rundt i verden for at spionere og efterfølgende selv producere.

Men uanset hvad er Kina interessant eksportmæssigt for os. På den korte bane kan det endda være, at vi profiterer på handelskonflikten mellem USA og Kina. På længere sigt er protektionisme ødelæggende, da det gør varerne dyrere for forbrugerne.

Jens Schjerning Jens Schjerning
Cheføkonom, HD-F 32671519
21425620
[email protected]

Kategorier:
Konjunktur Finans