Japanske rentetilstande i vente

Japanske rentetilstande i vente

Jeg har i mange år været åben for, at Europa med 20-25 års forsinkelse kunne minde om Japan, både hvad angår vækst og inflation, men ikke mindst renten.

Se også artiklen i LandbrugsAvisen

I Europa har vi en befolkningssammensætning, der minder om Japan med 20-25 års forsinkelse. Siden finanskrisen viser analyser, at renten måske kan forklare op til 30-40 pct. af befolkningsudviklingen. Såfremt det er sandt, har vi svaret på renten i de næste 20-30 år frem.

Der er ingen power

Den japanske vækst har siden midt 90erne ligget i gennemsnit i underkanten af 0,90 pct. p. a. Det afspejler en tilsvarende lav inflation og dermed deres lave og sidelæns rente i ca. 20 år. Siden 2010 har den europæiske vækst været 1,4 pct. p. a. (tages finanskrisen med er det kun ca. 0,75 pct. -kilde OECD). Det går langt bedre i USA, hvor væksten har været 2,3 pct. siden 2010, og derfor har USA også været gennem en periode med stigende renter. Japans befolkning er toppet omkring 2009 med 128,6 mio. mennesker. I 2019 regnes de at være nede på 126,9 mio. kr., og det vil falde mange år fremefter, med mindre der åbnes for voldsom immigration.

Japans fødselsrate ligger på ca. 1,4, og det er langt fra et højt tal til at opretholde befolkningen. Europas fødselsrate ligger på ca. 1,6 hvorved vi har samme udfordringer med at holde befolkningen på nuværende niveauer. Vi kan også konstatere at G20-lande råber vagt i gevær omkring den aldrende befolkning.

I eurozonen peger flere tendenser i samme retning: Finanskrisen i 2008 ramte Europa, som Japan blev ramt i 90erne, og begge steder ses en underliggende strukturel svaghed, herunder en meget langsom stigning i produktiviteten. Sydeuropa kæmper forsat med enorm statsgæld og manglende reformer. Frankrig har en offentlig sektor, der i den grad mangler at blive reformeret med opsigelse at tonsvis af statsansætte med tjenestemands ansættelsesforhold.

Så har vi selvfølgelig hele problematikken omkring Brexit. Nogle af problemerne er selvfølgelig mere kortsigtede udfordringer. Men det ændrer dog ikke ved strukturelle problemer, som ydermere er udfordret af en mislykket immigration. Det ændrer heller ikke ved.

' Kedeligt' rentemarked venter

Jeg er overbevist om, at japanske tilstande ser dagens lys i Europa. Derfor venter der også en meget sidelæns rente i Europa, herunder i Danmark i store træskolængder.

Selvfølgelig kommer der opadgående korrektion, og vi kan ligeledes komme ind i en mindre periode, hvor ECB hæver renten. Men hvis væksten ikke for alvor banker opad og minder om USA i de seneste 8-9 år, kommer renten heller ikke op.

Væksten skal i en årrække være meget bedre end nu, før renten begynder at reagere, så der er god reaktionstid. I vedlagte graf ses den danske 10 årige statsrente, skubbet 20 år tilbage i forhold til den 10-årige japanske statsrente. Det er ikke samme niveauer, men samme tendenser.

Hvis overstående er korrekt, hvilket jeg tror, så ses der, hvad der venter den danske rente i de næste 20 år.

Ingen ændring

Vores generelle anbefaling er fortsat 100 pct. variabel finansiering, også selvom en 1 pct. næsten ligger i kurs 100. Det tænker jeg vi fastholder mange år endnu. De, som har taget lidt fast rente, skal få konverteret ned og slå til, når der minimum kan opnås kurs 99 inkl. kurssikring. Jeg har også fuld respekt for folk, der har en politik omkring en andel fast rente, når det bare sker til optagelse tæt på kurs 100. Jo lavere renter, jo større kursfølsomhed.

Der vil trods alt på et tidspunkt komme en modreaktion. USA står nu foran rentenedsættelser før en recession.

Det skete faktisk af to omgang i 90erne, hvor USA sænkede renten inden IT-boblen. Det medførte en større stigning i væksten, herunder voldsomme stigninger på aktiemarkedet.

Slutresultatet blev, at USA hævede renten markant fra 1999 til 2000, hvor ECB var med i rentestigningerne i denne periode. ECB hævede renten fra 2,50 pct. til 4,75 pct. i perioden. Det, som kan/ skal fremprovokere en recession, er indgreb i folks rådighedsbeløb. Derfor kan det være, at næste gang, USA hæver renten, er Europa med.

Befolkningsudviklingen, hvor Europa først nu for alvor begynder at kigge ind i flere, der går mod pension, kontra folk, der kommer ind på arbejdsmarkedet.

Den vestlige verdens vækst er meget trukket at privatforbruget.

De ældres privatforbrug ligger langt lavere end de yngres.

Det er ungdommen, der sætter forbruget højt, dvs. nyt hus, ny bil, rejser, renoveringer mv.

Finanskrisen i 2008 ramte Europa, som Japan blev ramt i 90erne.

Jens Schjerning Jens Schjerning
Cheføkonom, HD-F 74365057
jes@agrocura.dk

Kategorier:
Finans Konjunktur