Har succes med overvågning af lån

Agrocura er tilfreds med kundetilgangen efter lanceringen af selskabets konverteringsovervågning af lån den 1. juni.

Læs også artiklen på Effektivt Landbrug

Den 1. juni lancerede Agrocura en ny platform, konverteringsovervågning.

Succesen har allerede været overvældende, fortæller det finansielle rådgivningsselskab i en pressemeddelelse.

-I løbet af den første måned har mere end 35 kunder med en samlet låneportefølje på 1,1 milliarder kroner tilmeldt sig overvågningen, lyder det.

I praksis hjælper konverteringsovervågningen med at følge kursudviklingen via fondskoden på dit lån. Det betyder, at systemet automatisk giver dig besked, når kursen nærmer sig et attraktivt konverteringsniveau.

Derudover er der en række andre fordele som eksempelvis et samlet overblik over kundens lån, herunder hvilke lån der er åbne for konvertering.

Overvågningen kan også give overblik over de forskellige konverteringsmuligheder, samt hvilke økonomiske gevinster der er for kunden.

Endelig indebærer overvågningen kontrol med afdragsfriheden på kundens lån, oplyser Agrocura, og tilføjer: -Du modtager automatisk besked, når udløbstiden nærmer sig, så du i god tid kan starte forhandlingen med banken om forlængelse.


Mulig gevinst

-Med udgangspunkt i et 5 millioner kroner 1,0 %-lån (optaget til kurs 99,7) vil der med en aktuel dagskurs på 94 være en skattefri kursgevinst på 285.000 kroner ved en opkonvertering til højere rente. Systemet kan også bruges den anden vej rundt til at få konverteret et variabelt forrentet lån som Cibor-6 til et 1,0 % 30-årigt lån ved en attraktiv kurs, fortsætter selskabet, der peger på, at begivenheder som corona-krisen og Brexit har vist, at rentemarkedet er påvirkeligt og kan udnyttes til at pleje og optimere sin finansiering.

Hans Henrik Kjær Hans Henrik Kjær
Kundechef, finans 74365166
hhk@agrocura.dk