Energi: Politikere er totalt urealistiske med, hvor lang tid forandringer tager

Der har været voldsomme udsving på energi siden covid-19, som så er gået helt amok ved krigen. Heldigvis har de sidste tre måneder vist, ja, næsten et kollaps på energi, som vedlagte graf viser. De europæiske gaslagre er fyldt op til randen. Ydermere ligger der mange skibe med gas og venter på at få læsset af, når vi begynder at forbruge af lagrene. Tyskland har desuden besluttet ikke at lukke de atomkraftværker, der endnu kører. Hertil kommer, at der er sket en stor opblomstring i kulkraftværker. Energikrisen gør også, at alle sparer alle steder til denne vinter.

Sluttelig er Europa formentlig i recession, og der er udsigt til recession i USA. Det har i sig selv begrænset efterspørgslen efter energi, specielt olien. Jeg tænker, at bliver vi ikke ramt af en meget hård vinter, kommer vi formentlig ganske pænt gennem vinteren prismæssigt på energien. Det bliver også spændende næste år, hvorledes vi får bygget lagrene op til vinteren 2023/2024, men der er jo trods alt god tid hertil.

Det globale primære energiforbrug stiger med cirka 2,65 procent om året og har gjort det siden år 1950 (kilde: Our World In Data). Sol og vind udgør i dag cirka 3,3 procent af verdens energiforbrug. Fossile energikilder udgør stadig langt hovedparten. Ønsket om, at moderne energikilder skal udgøre 100 procent i år 2050, er det største urealistiske projekt, politikere tænker på. Historien viser et helt andet billede, at energiomstilling tager ekstremt lang tid.

Kigger vi tilbage i historien og laver en forudsætning, at en ny energiform når fem procent af verdens forbrug, hvad sker der så efterfølgende. I år 1840 udgør kul fem procent af verdens energi. 60 år senere udgør kul 40 procent. I år 1915 udgør olie fem procent af verdens energi, og 60 år senere ligger den på 30 procent. I år 1930 udgør gas fem procent af verdens energiforbrug, og 50 år senere ligger den på 30 procent (kilde: Gates Notes). Altså summa summarum tager det mange, mange år at ændre energiformer – tænk bare, hvor meget det kræver af ændringer på logistik og distribution. Hvor urealistisk er Dan Jørgensens hockeystav? En 100 procent omstilling til moderne energikilder for eksempel sol og vind kræver gigantiske råvarer og mineraler, herunder sjældne mineraler (en elbil vejer typisk også 300-500 kilo mere og har fem gange så mange råvarer i sig end en dieselbil). Ud fra nuværende kendte råvareforekomster har vi kun 10 procent lithium, 3,5 procent gobalt, 20 procent kobber, 10 procent nikkel, og jeg kunne blive ved. I øvrigt tager det i gennemsnit 15 år at få tilladelse til at etablere en ny mine. Og i øvrigt, er der nogle, der kan forklare mig, hvorfor mineudvinding af råvarer er grøn, og olie er sort?

Der sker helt vildt meget på innovation på energi, og jeg ved kun meget lidt. USA har givet tilladelse til et tredje eller fjerde generations-atomanlæg, som skulle kunne køre på atomaffald. Hvis det lykkes, er der atomaffald til 16.000 år. Der kommer flere og flere små atomanlæg. Ydermere har Hitachi annonceret, at de har de første prøve-atomanlæg i container, som tænkes skal bruges til opsætning på store virksomheder. Der laves også forsøg med osmotisk energi, det vil sige ultra dyb geotermisk varme. Vi har heller ikke udnyttet kendte former fuldt ud endnu. Fraking af gas bruger USA meget, men Europa har været meget forbeholden herom i forhold til miljø. Men det er trods alt en mulighed også i Europa. Ydermere har vi brint, kernekraft med thorium (hvis det lykkes, er der 100.000 år energi her), og så endelig kernefusion (hvis det lykkes, er der energi til otte milliarder år).