En mur af penge har ramt aktiemarkederne

Centralbankernes bazookaer i form af obligationsopkøbsprogrammer har ud over at understøtte økonomierne også haft særdeles positiv indflydelse på aktierne.

Læs også artiklen i Landbrugsavisen

Nu nærmer økonomierne sig et punkt, hvor hjælpen fra centralbankerne måske ikke behøver at være af samme høje udgangspunkt, vi har set det seneste år, men hvordan vil aktiemarkederne håndtere det? Hjælpepakker Siden finanskrisen har diverse centralbanker med skiftende tempo og varighed købt obligationer tilbage for at holde renten lav og dermed understøtte økonomierne.

Som ' bivirkning' har en overflod af likviditet ramt de finansielle markeder, hvor pengene skulle finde ny ejermand, efter centralbankerne har købt obligationer. Et af stederne, muren af penge er søgt hen, er aktier.

Siden 2010 kan man derfor sammenligne udviklingen i den amerikanske centralbanks balance med aktierne i S&P500 og stort set få samme procentuelle udvikling.

Coronakrisen i 2020 blev den dybeste recession siden anden verdenskrig og kræver formentlig ikke nærmere forklaring.

Store udfordringer har derfor krævet store hjælpepakker, hvor bl. a. ECB etablerede end pandemihjælpepakke på 1.850 mia.

EUR, og FED en overgang købte obligationer tilbage for 80 mia.

USD om dagen, mens de fortsat køber for 120 mia. USD om måneden uden slutdato. Begge dele har fået centralbankbalancerne til at vokse + 60 pct.

Særligt vækstaktierne, der kendetegnes ved dyrere prismultipler (lang varighed), har stortrivedes pba. opkøbene dels pga. en overvægt af teknologi, der faktisk har øget indtjeningen, men i mindst lige så høj grad pga. de massive rentefald, vi har set siden januar sidste år.

Målt på det teknologitunge Nasdaq100 indeks, der steg 47 pct.

sidste år, har vækstaktierne haft suverænt størst indflydelse på det gode aktieår, 2020 faktisk viste sig at være.

2021 et valueår? Til trods for vi i aktierne kun havde krise i det, der vel svarer til en tre til fire uger sidste forår, er vi konjunkturmæssigt blevet nulstillet. Godt hjulpet undervejs af både penge-og finanspolitiske kæmpehjælpepakker er vi økonomisk kun lige begyndt på det, der kan betegnes som et nyt cyklisk opsving.

Det betyder også, at renterne formentlig vil få et midlertidigt skub op, i takt med at en ketchupeffekt vil udspille sig efter markant øget forbrug, når samfundene igen er helt åbne, og centralbankerne skruer ned for deres opkøb. Begge dele kan vi potentielt se ind i hen over sommeren, som i forvejen kan være skrøbelige måneder for aktierne grundet sæsonudsving, som det også fremgår af nedenstående figur med inspiration fra Nordea Markets. Her er gennemsnitsafkastet i juni, august og september i de seneste 35 år negativt, mens de positive udfald er lavest hen over sommermånederne.

Derfor er det sandsynligt, at vi over sommeren skal forberede os på en del større udsving, end vi har set de seneste seks måneder, da de traditionelle sæsonudsving også i år kan få udefrakommende opbakning.

Det bringer os frem til muligheder på aktiemarkedet.

Først og fremmest: Lad os dog slå fast, at en stigende rente som beskrevet i ovenstående er et økonomisk sundhedstegn, hvorfor aktiemarkederne som helhed sagtens kan (og bør) stige i samme periode. Bedste eksempel på det er formentlig 2013, hvor de lange renter steg ganske betragteligt, efter FED havde kommunikeret, at de ville mindske deres månedlige opkøb, men hvor aktierne også steg, dog med større udsving.

Hvis præmissen fortsat er, at de månedlige obligationsopkøb fra centralbankerne påvirker afkastet, handler det altså om at finde de aktier, der er mindst følsomme. Det er dels over for obligationsopkøbene, hvilket er svært, men i lige så høj grad over for midlertidige rentestigninger.

Her er valueaktier, der typisk handles billigere end de brede indeks, er længere fremme i deres ' livscyklus' og har et stabilt cash-flow, et godt bud. Det har vi bl. a. set eksempler på i første kvartal i år og fjerde kvartal i 2018, hvor de lange renter steg, og valueaktier outperformede vækstaktierne. De positive aktiebriller bør altså bevares, men det, vi putter i depotet, bør vi være mere kritiske omkring.

2020 Coronakrisen i 2020 blev den dybeste recession siden anden verdenskrig.

Jens Kornbeck Jens Kornbeck
Analytiker, Pba. Finans 74365157
jko@agrocura.dk

Kategorier:
Finans Konjunktur Aktier