Corona giver nye perspektiver på risiko

Coronakrisen giver stof til eftertanke omkring risiko. Stormvejr kan komme pludselig ind fra højre. Se nu på f. eks. fly-, hotel-og restaurationbranchen.

Læs også artiklen i Landbrugsavisen - TENDENS

14. december skrev jeg omkring teknologiske fødevarer, hvor der er en risiko for, at den traditionelle produktionsform mere eller mindre forsvinder.

Landbruget kan stå over for en revolution. Artiklen var ikke for at skræmme landbruget, men et ønske om åben diskussion og debat.

Covid-19 influerer vel kraftigst på rejse-og underholdningsindustrien - der er gigantiske aftagere af specialiserede type af fødevarer.

Derfor rammer covid-19 ind i fødevaresektoren, der får behov for at tilpasse sig en ny verdensorden for fødevareforbrugsmønstret.

Det pludselige opbrud i forbrugsmønstret skaber ideelle muligheder for at bringe nye varer til torvs via disruption. Der er uændret (endnu) behov for primærproducenternes fødevare produktion, men sandsynligvis i helt nye partnerskaber, »skæringer« eller pakkeløsninger - tilpasset et forbrugsmønster med skarpere holdninger til klima, miljø, etik, nærhed.

Aldrig fødevaremangel Der bliver aldrig fødevaremangel som i ALDRIG. Der bliver flere mennesker på jorden, men det går langsommere, end vi havde forudset. Den procentvise befolkningsudvikling ligger ca. på 1,05 pct. i år og falder kraftigt, idet vi bliver hurtigere rigere.

Landbrugets produktivitetsfremgang på verdensplan er ca. 1,7 pct. og stiger eksponentielt, for vi er mere innovative. Så selv om vi bliver rigere og får bedre købekraft, vil der ikke komme mangel på fødevarer. Ved siden af den almindelig fødevareproduktion kommer nu formentligt den teknologiske med risiko for overproduktion. Nedenstående er to eksempler på alternative produktionsformer.


Mel af bakterier

Der bliver investeret mia. af kroner verden over i nye produktionsformer.

7. maj 2020 var der en artikel i LandbrugsAvisen omkring Cyano-bakterier, som kan bidrage med protein til fødevarer.

Disse Cyano-bakterier er rige på protein og kan dyrkes i store tanke og kræver ikke andet end sol og varme. I øjeblikket tester de produktet på kanelsnegle.

På et tidspunkt vil sådanne nye produkter lykkes i fremtiden, og brødhvede i jorden med tilhørende omkostninger og f. eks. en jordpris på 150.000 kr. vil aldrig kunne matche en ståltank med f. eks. bakterier.


In vitro kød

Er kunstigt kød en mulighed? Første in vitro-bøf blev lavet af dr. Mark Post fra Maastricht University i 2013. Professionelle smagsdommere bedømte smagen positivt. Bøffen kostede 300.000 dollars og tog to år at lave. Memphis Meats rapporterede i 2018, at en lignende bøf kostede omkring 600 dollars. De erklærede, at de ville nå 2,2 dollar for en bøf på 200 gram i 2023.

Future Meat Technologies sagde i foråret 2018, at in vitro kød allerede i 2020, altså nu, ville nå en pris på 5-10 dollars pr. kilo. Det er stadig dyrere end traditionelt kød, men trenden peger jo fortsat opad i innovation og nedad i prisen.

En af fordelene er konversionsraten fra foder til kød. Den er ca. 15 pct. for køer, 30 pct. for grise og 60 pct. for kyllinger, men 90 pct. for In vitro-kød. En anden fordel er, at dyrs græsningsarealer har været medvirkende til afskovning. In vitro kødprodukter er kompakte og bruger ca. 99 pct. mindre jord og desuden langt mindre vand. Nu lyder det næsten som om, at jeg er fortaler for kunstigt kød. Det er jeg ikke, men hvis kødet får samme smag og struktur bliver det totalt svært at matche på den nuværende produktionsform.

Besøg virksomheder, der producerer/ forsker i teknologiske fødevarer. Læs bøger/ artikler herom. Overvej at investere en smule ind i upcomming nye fødevarevirksomheder, hold dig orienteret omkring nye produktionsformer.


Ikke alt i landbrug

En typisk landmand har alle sine aktiver i privat regi i landbruget.

Vi skal se risiko anderledes.

Spred jeres aktiver til ikke kun at være inden for landbrug, dvs. bredere risikospredning.

Overvej metoder til beskyttelse af familieformuen. Overvej muligheden »sale and lease back«. Derved transmitteres noget af risikoen til tredjepart. Det bliver spændende i de næste 10 år, hvad der sker på fødevareproduktionen.

Jens Schjerning Jens Schjerning
Cheføkonom, HD-F 74365057
jes@agrocura.dk

Kategorier:
Konjunktur Finans