Risikostyring er vigtigere end nogensinde

Risiko Overblik - En model til synliggørelse af virksomhedens risiko.

Se også artiklen i Hyo

Danske landmænd lever i en verden præget af store risici. Der er naturligvis risiko for sygdomme og vejrmæssig modgang, men markedsrisikoen spiller en stadig større rolle. Det er især udsvingene i afregningspriserne og råvaremarkedet, der påvirker virksomhedens indtjening. De fleste landmænd er bevidste om, at deres virksomhed har markedsrisiko, men de færreste er klar over omfanget, og hvilke risici der udgør den største trussel for virksomhedens indtjening.

I den finansielle sektor bruges der mange kræfter på at italesætte risikoen på landbrugets finansiering. Der er naturligvis en risiko på rentesiden, da landbruget er et kapital tungt erhverv. Gentagne beregninger viser imidlertid, at renterisikoen kun udgør en mindre del af landbrugets risiko. I stedet burde man fokusere langt mere på markedsrisikoen i råvaremarkedet.

I gamle dage var råvaremarkedet i EU beskyttet af EU ´ s interventionspolitik, der resulterede i meget små prisudsving henover året. Fra 2007 og frem, har de europæiske landmænd skulle leve med verdensmarkedet på godt og ondt. Det betyder mest af alt markant højere prisudsving, som det ses i nedenstående graf.

Grafen viser de ugentlige prisudsving, der generelt er blevet større end før 2007, og det besværliggør beslutningsprocessen og risikoen for, at træffe den forkerte beslutning.


Ny model giver overblik

I Agrocura har vi udviklet en model som vi kalder Risiko Overblik.

Modellen skaber det nødvendige overblik over de risici der er i virksomheden. Modellen vægter de forskellige risici, alt efter hvor store konsekvenser de har på årets resultat. Jo større konsekvens, desto større prioritering, og jo vigtigere er det med korrekt håndtering. Denne konsekvensberegning fremkommer ved, at beregne virksomhedens eksponering og sammenholde det med de historiske udsving. På den måde belyses virksomhedens bedste og værste scenarie for hver enkelt salgs-eller indkøbsbehov, samt hvilke eksponeringer der er kontrollerbare.

Det er muligt, at kontrollere langt de fleste markedsrisici i en svineproduktion.

Undtagelsen findes i eksponeringen mod markedet for svinekød, hvor der ikke findes noget brugbart værktøj til sikring af afregningsprisen. De resterende markedsrisici kan kontrolleres enten ved fastlåsning på eller under budget, eller ved at forsikre sig mod uønsket prisudvikling. Forsikringer på råvaremarkedet kaldes optioner. Optioner giver retten, men ikke pligten til, at købe eller sælge til en forudbestemt pris. Brug af optioner sikrer budgetprisen, mens muligheden bevares for, at prisen bliver mere attraktiv for virksomheden.


Brugbart værktøj

Risiko Overblik modellen giver det nødvendige overblik og er et brugbart værktøj til styring af virksomhedens markedsrisiko.

Risiko Overblik giver en samlet risiko-score, som igen udformes i en handlingsplan for virksomheden.

Handlingsplanen udføres i samarbejde med Agrocura rådgiveren, så der skabes budgetsikkerhed. Handlingsplanen tages frem ved efterfølgende møder mellem svineproducenten og rådgiveren, så der sikres en løbende opfølgning på de tiltag der iværksættes.

Agrocura holder indlæg på NutriFair messen i Fredericia den 16.-17. januar 2019. Vi vil blandt andet fortælle om vores risikostyringsmodel, og uddybe hvordan vi ser på risikostyring i dansk landbrug.


Rapporten skal med i banken

Sammen med beregningen for virksomhedens risiko, udarbejder Agrocura en skriftlig rapport. Denne rapport er naturligvis nyttig til styring af virksomheden, men det er også et godt dialogværktøj overfor de finansielle samarbejdspartnere. Rapporten viser, at virksomheden er opmærksom på markedsrisikoen og handler ved at sikre en minimering af risikoen. Den finansielle sektor ser positivt på risikostyring og virksomheder med god risikostyring får på sigt, de bedste vilkår i banken.

Den finansielle sektor kommer i fremtiden til, at stille andre krav til deres landbrugskunder. Der bliver allerede i dag stillet krav.

Renterisikoen er kun en mindre del af virksomhedens risiko.

Markedsrisikoen er langt større.


Ugentlige prisudsving Møllehvede Matif

Grafen viser de ugentlige prisudsving, der generelt er blevet større end før 2007, og det besværliggør beslutningsprocessen og risikoen for, at træffe den forkerte beslutning. 

(Dette er et resumé)
(Dette er en indledning)
  • Ole Skovbøll Jensen er kundechef hos Agrocura. På NutriFair giver han et indlæg om risikostyring og risikovurdering.

Kategorier:
Risikostyring