Brasilien står til at sætte en ny rekord med en forventet produktion af sojabønner på hele 169 millioner ton i 2024, ifølge USDA’s seneste Wasde-rapport. Men er det overhovedet realistisk at nå denne rekord? Den tidligere rekord lå på 162 millioner ton tilbage i 22/23 sæsonen. Denne imponerende vækst har gjort Brasilien til verdens største producent og eksportør af sojabønner, en position, der tidligere blev holdt af USA. Den økonomiske gevinst er tydelig, men har medaljen en mørk bagside?
Brasilien står til at sætte en ny rekord med en forventet produktion af sojabønner på hele 169 millioner ton i 2024, ifølge USDA’s seneste Wasde-rapport. Men er det overhovedet realistisk at nå denne rekord? Den tidligere rekord lå på 162 millioner ton tilbage i 22/23 sæsonen. Denne imponerende vækst har gjort Brasilien til verdens største producent og eksportør af sojabønner, en position, der tidligere blev holdt af USA. Den økonomiske gevinst er tydelig, men har medaljen en mørk bagside? Det rejser, i hvert fald for mig, en række spørgsmål, som både kredser om sandsynligheden for at opnå rekordproduktion og hvordan det kan lade sig gøre at kunne udvide sojaarealet markant.
Det giver sig selv, at en voksende produktion af sojabønner kræver et større areal. Som det ses af figuren, så har arealet været stødt stigende de seneste mange år. Specielt de seneste 10 år er det gået hurtigt med udvidelsen af arealet, hvor der i denne periode har været en stigning i arealet på 47% eller fra omkring 32,1 millioner ha. til i dag at udgøre 47,3 millioner ha. Det svarer til et areal, der er mere end 10 gange større end Danmarks samlede areal.
Men det forøgede areal kommer jo ikke ud af ingenting, og når vi snakker Brasilien, så falder tankerne hurtigt på skovning af regnskoven for at få plads til yderligere produktion af sojabønner. Derfor er der fra EU's side lagt op til at alt soja, der importeres til EU-lande skal kunne dokumenteres 100% afskovningsfri, altså komme fra områder, hvor regnskoven ikke har måttet vige til fordel for sojaproduktion. Denne forordning skulle have været en realitet fra det nye år, men er nu blevet udskudt til 2026. Om det kommer til at rykke noget ved afskovningen, vil jeg lade være op til andre at vurdere.
Skovningen foregår øjensynligt stadig i Brasilien, hvor det ifølge det brasilianske institut for rumforskning, INPE, i 2023 blev fældet lidt mere end 8.000 km2. Det svarer til et areal svarende til lidt større end Sjælland, som har et areal på 7.000 km2. Det er stadig et stort areal, men markant mindre end i årene 2019 til 2022, hvor afskovningen lå imellem 10.000 og 12.000 km2.
Hvis vi regner lidt på tallene fra USDA, som har forventningen om de 169 millioner ton på et areal på 47,3 millioner ha., så kræver det et udbytte på lige knap 3,6 ton/ha. Det er kun sket en gang før i historien, at det gennemsnitlige udbytte har været på det niveau, nemlig i sæson 22/23, som har den hidtidige produktionsrekord, hvor vækstsæsonen sad lige i skabet. Derfor skal den også være helt optimal i den kommende sæson, som dog ikke er kommet alt for godt i gang med en meget tør periode op til såningen, som netop er startet op.
I de seneste 10 sæsoner, har det gennemsnitlige udbytte ligget på 3,4 ton/ha., så hvis vi antager at vi får en gennemsnitlig sæson med et udbytte på 3,4 ton/ha., så vil produktionen lande på lige godt 160 millioner ton, altså en nedjustering fra nuværende niveau på 9 millioner ton. Hvis ikke vi får den optimale sæson, så har vi grundlaget for en prisstigning igennem vækstsæsonen. Om det bliver en realitet eller ej, er for tidligt at sige, men i og med at buen er spændt helt ud i forhold til udbyttet, så er der ikke meget, der må gå galt, før vi vil se nedjusteringer. Derfor kan det også blive dyrt at være for kort afdækket i de kommende måneder.
Kategorier:
lørdagslæsning