Lørdagslæsning nr. 15: Udtagning af landbrugsjord og underinvestering truer dansk landbrug

 

 

Landbrugsjord er en knap ressource

Faktum er at der i Danmark ikke kommer mere jord til rådighed – nærmere tværtimod. Siden 1982 er der ifølge Danmarks Statisk sket en reducering i landbrugsjorden i Danmark på omkring 9%. Her i 2024 udgør landbrugsjorden 2.617.349 ha. eller cirka 61% af det samlede areal i Danmark. Den andel vil i de kommende år blive markant mindre dels som et resultat af den grønne trepart, som har oprettet Danmarks Grønne Arealfond, som har til formål at udtage 390.000 ha. landbrugsjord. Derudover bliver jorden i de kommende år også brugt til bl.a. udvidelse af vejnettet, byudvikling og energiprojekter, for blot at nævne nogle initiativer. Derfor kan vi altså se frem til en reduktion i landbrugsarealet med mere end 15%. Isoleret set, kan man jo synes at det er nogle rigtig gode initiativer for naturen og biodiversiteten herhjemme, men hvis det betyder at naturen skal vige i andre dele af verdenen for udfylde produktionen, så kommer vi altså ikke særligt langt.

Der er af regeringen sat delmål for hvor meget jord, der skal være udtaget hvornår. Det er positivt for markedsdynamikken at treparten først skal være i mål i 2045, men nogle af de nærmere delmål kan skabe udfordringer. På lang sigt, skal der nok komme balance i den mindre produktion, som vil være resultatet af mindre landbrugsjord, men på kort sigt kan det give nogle bølgeskvulp.

 

Vil afgrødepriserne stige?

For at se på, om udtagning af landbrugsjord vil få priserne på afgrøder til at stige, skal vi kigge på den helt klassiske prissætning på varer, hvor det langt hen ad vejen er udbuds- og efterspørgselsbalancen, der bestemmer prissætningen. Afgrøder er globalt handlede varer, så derfor er Danmark også en del af det globale marked, hvor vores relativt lille produktion ikke kan skubbe nævneværdigt til balancen. Dog skal vi være opmærksomme på, at når vi går ind politisk og ændrer ved denne balance, så vil det skabe et hul i de berørte markeder, i dette tilfælde herhjemme. Derfor er der en reel risiko for, at en for hurtig udtagning af landbrugsjord, hvor markedet ikke kan nå at tilpasse sig, vil få priserne på afgrøder til at stige på kort sigt som et resultat af mindre udbud. På længere sigt vil markedet selv skabe balance.

 

Massiv underinvestering over en lang årrække

På europæisk plan har vi desværre ikke præcise tal for hvordan nettoinvesteringen i landbruget forholder sig. Heldigvis har vi herhjemme Danmarks Statistik, som har disse tal. Min kollega, Jens Schjerning, omtaler ofte dette emne. Men for kort at opsummere, hvordan det står til herhjemme, så har der været negativ investering i dansk landbrug fra 2009 til 2021 hvert eneste år. De seneste tal fra 2022 viser en meget beskeden positiv nettoinvestering. Derfor har vi altså over en lang årrække ikke investeret tilsvarende afskrivningerne – deraf negative nettoinvesteringer. Negative nettoinvestering betyder nedslidning af produktionsapparatet.

 

Taberen bliver dansk landbrug

Cocktailen med aggressiv udtagning af landbrugsjord og massiv underinvestering i landbruget, kan få meget kedelige konsekvenser for dansk landbrug. Hvis man samtidig med at man reducerer produktionsgrundlaget også lader produktionsapparatet nedslide, går man ganske sikkert en dyster fremtid møde, med et noget reduceret dansk landbrug. På kort sigt kan det dog betyde gode afregningspriser.

Produktionen af fødevarer skal ske uanset om vi herhjemme bidrager til fællesgildet eller ej. Hvis resultatet af mindre produktion herhjemme er, at andre lande tager over, så er vi jo lige vidt. Jeg tror atmosfæren er ret ligeglad med, om der står dansk CO2 eller brasiliansk CO2 på afsenderbrevet. Den eneste taber bliver dansk landbrug, som er godt i gang med at blive skubbet ud over kanten. Om vinderen så er natur og biodiversitet herhjemme på bekostning af regnskov i Brasilien, vil jeg lade andre vurdere.