Kinas svinepest er en joker for svineprisen

Kinas svinepest er en joker for svineprisen

Agrocura tror ikke på så høj en gennemsnitlig svinepris i 2019 som Landbrug & Fødevarer, men svinepesten i Kina kan ændre billedet, lød det fra analytiker i Agrocua, Ole Skovbøll Jensen, på infomødet i Silkeborg i går.

Se også artiklen i Effektivt Landbrug.

Mens Landbrug & Fødevarer regner med en slagtesvinepris på 9,88 kroner pr. kg som gennemsnit i 2019, forventer Agrocura kun et gennemsnit på 9,10.

- Men hvis Kina for alvor øger deres import af svinekød (som følge af øget nedslagtning på grund af svinepest, red.), så er vi nok for konservative med vores bud, sagde Ole Skovbøll Jensen.

Han tror på en øget eksport af svinekød til Kina, fordi landets sobestand er faldet kraftigt i den senere tid på grund af afrikansk svinepest og et generelt overudbud af svinekød i landet.

-Men lige nu stiger svinepriserne i Kina, så måske er det udtryk for, at overbudspresset er ved at tage af. Og så er vejen banet for øget eksport til landet. Men det vil først tage fart, når nedslagtningen af svinebestanden i Kina er slut. Og USA vil forsøge at tage deres del af kagen, men hvor meget det bliver, ved vi ikke, så længe USA og Kina ikke har løst deres handelskonflikt, sagde Ole Skovbøll Jensen.

Ole Skovbøll Jensen Ole Skovbøll Jensen
Kundechef, HD-FR 74365051
20210114
osj@agrocura.dk

Kategorier:
Svin Konjunktur Infomøder