Japansk scenarium i Europa

Af Jens Schjerning, cheføkonom, Agrocura

Helt vildt! Hvem havde troet, at der skulle åbne et fastforrentet realkreditlån 0,5 procent 2050? Omvendt er det trist, for det er jo et udtryk for rigets tilstand. Der er nu stor sandsynlighed for, at den europæiske centralbank ECB sænker indlånsrenten (reporenten kan ikke komme under 0 procent) til minus 0,50 procent ved rentemødet den 12. september.

Markedet indpriser faktisk tre sænkninger á 0,10 procent, således at indlånsrenten kommer til at hedde minus 0,70 procent.

- Strategien skal laves i dag, og ikke når aktiemarkedet allerede er halvvejs nede i korrektionen

I Danmark har vi en negativ indlånsrente på 0,65 procent. I værste fald kan det ende med, at den skal ned på minus 1 procent eller mere.

I dag betaler stort set alle erhvervskunder 0,50 procent af den kapital, de har stående kontant. Det kan ende med, at det snart hedder 1,0 procent og også kommer til at gælde privatkunder (Schweiz er ved at gennemføre dette).

Det gør noget ved folk. Det vil presse penge ud i aktier, ejendom og generel spekulation i for eksempel guld, bitcoin, mv.

Forud for ECB's første store hjælpepakke (QE1) faldt renterne markant uafbrudt. Efterfølgende kom der en kæmpe korrektion op. Det ser ud til, at scenariet igen kunne ske. Vi har fået et uafbrudt rentefald og mon ikke, der kommer en kraftig modreaktion på dette markante fald omkring tidspunktet for, at ECB starter deres seddelpresser?

Jeg tror fuldt og fast på et europæisk japansk scenarium. Det hænger sammen med befolkningsudviklingen. Jo ældre befolkningen bliver, jo mindre vækst. Den vestlige verdens privatforbrug udgør typisk 50-70 procent af BNP (bruttonationalproduktet).

Jo flere ældre, jo mindre samlet forbrug. Derved kan væksten ikke drive inflationen op, og vi vil fastholde en lav rente i måske langt over 20 år. Selvfølgelig med mindre udsving undervejs.

Udlånsmarkedet til boliger i Danmark har det bedre og bedre. Der afdrages historisk meget. Det er positivt. Det er ikke det argument, der kan give for eksempel realkreditobligationer på mere end 30 års løbetid. Nej, det er de lave renter, der kan tvinge løbetidsforlængelser igennem.

Investeringsmæssigt er det måske ikke så interessant at købe et 0,50% 2050-realkreditlån, men derimod et 1,5% 2080 (60 år)? Specielt vore europæiske pensionskasser er interesseret i et sikkert afkast på langt, langt sigt i forhold til udbetaling til folk, som går på pension. Så det bliver spændende, om de kommende år byder på længere løbende realkreditobligationer.

Følg pengene, hedder talemåden. Yderligere rentesænkninger og hjælpepakker fremmer aktiemarkedet, selvom der er lidt uro via handelskonflikten.

Hvad er alternativet til negative renter og et obligationsmarked, der investeringsmæssigt ikke er eksisterende? I USA har vi verdens anden højeste værdisætning af de 500 største virksomheder i cirka 140 år. Vi har en aktieboble, som er langt over 2008.

Yderligere stigninger vil betyde endnu større kollaps den dag, snebolden ruller. Det vil formentligt ske indenfor 1-2 år. Det kan altid betale sig at stille sig kontant, når en recession begynder at indfinde sig. Risikoen for en korrektion på 50 procent eller mere (tænk også på kunstig intelligens på aktiehandel) er tilstede ved næste recession.

Strategien skal laves i dag, og ikke når aktiemarkedet allerede er halvvejs nede i korrektionen. Her kan en rådgiver hjælpe.

Kapitalisering af renten i ejendomsmarkedet er helt naturligt. Næste ejendomsboble ligger først om 8-12 år. Som forbruger kan vi næsten betale hvad som helst for en bolig, det er jo næsten »gratis« at købe. Det er et problem. Den nye generation, der træder ind på markedet, skal slå op i historiebøgerne, hvad rente er for en størrelse.

- I første omgang er denne udvikling positiv for landbrugsejendomme/jord, så vi kan få værdistigninger her også

Ydermere udfordres for eksempel pensionskasser på afkast. Hvis kontant indestående koster 1 procent, men kan du få 2 procent på en ejerlejlighed, er det jo en stor forskel. Hvis ejerlejligheden i dag handles til 4 procent og skal ned på 2 procent, vil det betyde cirka en fordobling af værdien.

I første omgang er denne udvikling positiv for landbrugsejendomme/jord, så vi kan få værdistigninger her også, som kan hjælpe på vores soliditet. På sigt er værdistigninger på fast ejendom langt ud over inflation/vækst skadeligt og medfører bobletendenser.

Allerede i dag skal de strategiske planer laves i forhold til den kommende udvikling på jord, herunder fast ejendom.