Glædelig jul og godt nytår

Hos Agrocura holder vi julelukket fra den 20. december 2025 og vi er tilbage på kontoret den 5. januar 2026.

Så banker julen atter på døren, og vi vil gerne benytte lejligheden til at takke for et helt igennem fantastisk år! 

 

Høje udbytter, lave priser og stabile renter

2025 har med landbrugsfaglige briller været et rigtig godt år, og selvom der indimellem er skyer i horisonten, så står landbruget i dag et langt bedre sted end for blot få år siden. Ovenpå en noget nær ideel dyrkningssæson bød høsten 2025 på nogle rigtig flotte udbytter i samtlige afgrøder, og på trods af at priserne aldrig helt indfriede forventningerne så ændrer det ikke på det overordnede billede. De lave afgrødepriser gav til gengæld mulighed for at mange husdyrproducenter har kunne afdække foder langt ind i 2026.

Også på de finansielle markeder har 2025 været begivenhedsrigt. Renten er faldet, og selvom faldet for en stund er afløst af en stabil rente forventer vi at 2026 byder på fornyede rentefald. Aktiemarkedet har i 2025 også vist sig fra sin positive sider, om end volatiliteten har været noget større end i tidligere år, som følge af handelskrige, toldsatser og større geopolitisk uro. Endnu en gang har ejendomsmarkedet også præsteret fremgang, hvor særligt jordprisen har fået et ordentligt nøk opad i det forgangne år. Derfor er der også lagt i kakkelovnen til et spændende 2026.

På de indre linjer er der også sket meget i Agrocura i det forgangne år. I maj blev vores fond AlphaCura lanceret, og fonden er kommet flyvende fra start. Det blev også året hvor vi passerede den halve milliard i forvaltning, en milepæl vi er ekstremt ydmyge og taknemmelige omkring. Året har også budt på mange nye kunder, og vi er ekstremt glade for at så mange af jer vælger os til. Slutteligt har vi også budt velkommen til nye ansigter i vores lille Agrocura familie.

Det har kort sagt været et fantastisk år, og vi er ved at revne af stolthed over resultatet. Alt dette kunne vi dog ikke have gjort uden jer – så tak fordi I er med, og tak fordi I vælger os til.

Meget mere i vente, i 2026

Selvom 2025 har været et begivenhedsrigt år, skruer vi ikke ned for tempoet hos Agrocura. Vi har høje ambitioner, og vi arbejder hårdt for at indfri dem. Derudover er vi fortsat klar til at assistere hvad enten det drejer sig om risikostyring af råvarehandler, optimering af finansieringen eller pleje af formuen. Derfor er din mening vigtig for os. Så, hvis du vil dele din oplevelse med os og vores produkter, er du meget velkommen til at kontakte os.

Med et ønske om en glædelig jul og et lykkebringende nytår.

 

Rent praktisk holder vi julelukket fra den 20. december 2025 og er tilbage på kontoret igen den 5. januar 2026.

Vi er dog altid klar til at hjælpe dig, skulle der opstå et akut behov.

Hans Vigen tlf. 2961 1813 - [email protected]

Jens Schjerning (finans) tlf. 2142 5620 - [email protected]

Henrik Andresen (råvarer) tlf. 2147 7326 - [email protected]

Jens Kornbeck (porteføljepleje/investering) tlf. 2860 3999 - [email protected]

Hans Vigen Hans Vigen
Direktør 32677151
29611813
[email protected]

 

 

Kategorier: