Agrocura tilbyder at forvalte landmænds porteføljer

Nu kan man få Fondsmæglerselskabet Agrocura til at varetage sin investering i værdipapirer via en fuldmagt.

Læs også artiklen i Effektivt Landbrug.

Dato: 12.01.22

Nu kan man som investor læne sig tilbage og lade Agrocuras investeringsrådgivere forvalte porteføljen.

 

Fondsmæglerselskabet tilbyder nemlig at gå skridtet fuldt ud og nu også forvalte kundernes porteføljer, efter i mange år »kun« at have rådgivet dem i forbindelse med investering af deres depoter.

Med det nye koncept er Agrocuras rådgivere altså med hele vejen - og dermed får kunden frigivet tid til andre prioriteter, fremhæver investeringsrådgiver i selskabet, Jens Kornbeck.

- Vi tænker langsigtet i vores investeringer, men oplevede desværre, at den pleje, som investeringerne kræver, for ofte ikke blev prioriteret, eller at kunden gerne ville have, at vi kiggede dem over skulderen, for at sikre at alt foregik korrekt. For at imødekomme kundernes behov tilbyder vi nu på kundens fuldmagt at klare hele processen. Så kan kunden trygt læne sig tilbage og se sin portefølje udvikle sig, forklarer Jens Kornbeck.

 

Uafhængig

Til det nye koncept bruger Agrocura Saxo Banks platform.

Her får kunden et personligt login, så han/ hun altid kan følge med i udviklingen.

- Vi har prioriteret en gennemsigtig løsning, hvor afkast, risiko og omkostningsrapporter kan tilgås til hver en tid, fortæller Jens Kornbeck.

Agrocura peger på, at selskabets investeringsrådgivning er 100 procent uafhængig. Det betyder, at forvalterne kun håndplukker og sammensætter porteføljer, som de mener kommer deres kunder til gode.

- Fordelen ved, at vi hos Agrocura ikke er »gift« med nogle parter, er, at vi uden hensyntagen kan vælge de produkter, som har vist de bedste resultater, og som vi mener besidder egenskaber, der kommer vores kunder til gode. Ved hjælp af platformen i Saxo Bank har vi tilmed adgang til en kæmpe palette af produkter inden for særligt ETF'er, fortæller Jens Kornbeck, og fortsætter: -Vi fokuserer på omkostninger og investerer primært i passive fonde, som skal sikre et afkast svarende til det, markedet tilbyder. Vi tror på, at tid i markedet slår timingen af markedet og vil lade vores konjunktur-og investeringsanalyser arbejde for vores afkast.

 

Investeringsunivers får nyt navn

I forbindelse med lanceringen af det nye koncept skifter Agrocura Investering navn og hedder fremadrettet CuraInvest.

Dermed håber Agrocura at kunne ramme en bredere målgruppe - også udenfor landbruget: -Vi er rodfæstet i landbruget og vil ikke løsrive os fra vores identitet og historie i Agrocura.

Derfor er navnevalget heller ikke tilfældigt. Cura er det latinske navn for omsorg og anerkendelse - to ord, der er grundelementer i vores arbejde, fortæller direktør Hans Vigen, Agrocura.

Kunderne vil kunne investere med en startkapital på ned til 250.000 kroner.

- For at få personlig rådgivning ser vi ofte, at andre investeringsmuligheder starter med millionbeløb. På den måde åbner vi op for, at flere kan være med, siger Jens Kornbeck.

Det er naturligvis fortsat muligt som kunde selv at forvalte sin portefølje og nøjes med at få rådgivning omkring sin risikoprofil, få lagt en handlingsplan for porteføljeopsætning samt løbende rådgivning omkring rebalancering af porteføljerne.

- For at imødekomme kundernes behov tilbyder vi nu på kundens fuldmagt at klare hele processen. Så kan kunden trygt læne sig tilbage og se sin portefølje udvikle sig Jens Kornbeck, investeringsrådgiver, Agrocura.

  • Kunden kan trygt læne sig tilbage og se sin portefølje udvikle sig, mens vi klarer resten, forklarer Jens Kornbeck, investeringsrådgiver i Agrocura.
  • Det nye koncept om at overlade forvaltningen af sin portefølje til et professionelt fondsmæglerselskab kræver en startkapital på 250.000 kroner.
Jens Kornbeck Jens Kornbeck
Porteføljemanager 32677146
28603999
[email protected]