Agrocura: Pæne udsigter for mælkeproducenterne

Agrocura: Pæne udsigter for mælkeproducenterne

Efteråret 2019 og 2020 kan gå hen og blive »rigtig fornuftigt« for mælkeprisen, vurderer Agrocura.

Se også artiklen i Effektivt Landbrug.

Selv om produktionen i New Zealand og USA stiger, så er der lagt i støbeskeen til en højere mælkepris gennem 2019. Det vurderer analytiker i Agrocura, Ole Skovbøll Jensen.

Når opsvinget slutter, vil mælkeprisen bevæge sig ned igen, men i 2020 vil vi atter se en optur i mælkeprisen, vurderer Ole Skovbøll Jensen.

-Efteråret 2019 og 2020 bliver rigtig fornuftigt for mælkeproducenterne.

Vi vurderer, at mælkeprisen kommer op i nærheden af 3 kroner i slutningen af 2019, og det er formentlig forskelligt fra det, I har lagt ind i jeres budgetter, fordi Seges har en anden forventning til udviklingen i slutningen af året, lød det fra analytikeren, da han i går gav et bud på den fremtidige udvikling i landbrugets priser på Agrocuras infomøde på Søhøjlandets Regnskabskontor i Silkeborg.

Agrocura vurderer, at det danske gennemsnit for mælkens råvareværdi lander på 238 øre i 2019.

Baggrunden er, at der er en række fundamentale, globale faktorer, der trækker i den rigtige retning. Smørlagrene er tomme - hvilket de plejer at være på denne tid af sæsonen, men Ole Skovbøll Jensens forventning er, at det vil være med til at give stigende smørpriser i andet halvår 2019.

Også mælkepulverlagrene er tomme, og således også prisstøttende, vurderer analytikeren.


Brexit

Der er dog også faktorer, der trækker i den modsatte retning: Trods den voldsomme tørke i store dele af Europa i efteråret er mælkeproduktionen ikke faldet i Europa.

Samtidig er produktionen i New Zealand, der er verdens største mælkepulverproducent, stigende, påpegede Ole Skovbøll Jensen.

-En højere produktion her vil begrænse, hvor vild prisudviklingen bliver, sagde han.

En tilhører spurgte, hvad et hårdt brexit kunne betyde for Ole Skovbøll Jensens spådom om prisudviklingen.

-Det ville ramme dansk landbrug hårdere end i det øvrige EU, og de danske mælkeproducenter vil også blive ramt hårdt, sagde Ole Skovbøll Jensen, og tilføjede: -Jeg forventer dog, at politikerne finder en løsning, så det hele ikke stopper 29. marts. Jeg tror ikke, at vi ender med at skulle køre efter WTO-reglerne (globale handelsregler, red.), når vi skal handle med Storbritannien, lød det fra analytikeren.


Analyser

Agrocura holder i denne tid infomøder om finans-og råvaresituationen landet over. Godt 30 landmænd deltog i går i Silkeborg. De sidste møder finder sted torsdag den 14. marts i LandboSyd i Aabenraa.

 

(Dette er et resumé)
(Dette er en indledning)
  • De godt 30 fremmødte fik et bud på den fremtidige udvikling i landbrugets priser.
  • Vi vurderer, at mælkeprisen kommer op i nærheden af 3 kroner i slutningen af 2019, lød det fra analytiker i Agrocura, Ole Skovbøll Jensen, på rådgivningsselskabets infomøde i Silkeborg i går.
Ole Skovbøll Jensen Ole Skovbøll Jensen
Kundechef, HD-FR 74365051
20210114
osj@agrocura.dk