12 års dødvande på jordprisen er slut

Går du i salgstanker, så tag en uforpligtende (gratis) snak med Jens Schjerning omkring jordprisstatistikken, tlf.: 2142 5620 / mail: [email protected] Prisen på landbrugsjord tikker op på 166.500 kr./ha. i årets 2. kvartal. Toppen siden faldet i Finanskrisen ligger i 4. kvartal 2015 på 168.000 kr./ha. og mon ikke vi kommer over når 3. og 4. kvartals tal kommer for 2022.

Dette er en åben nyhed omkring jordprisen. Hvis du vil se mere omkring jordprisudviklingen f.eks. grafer omkring regionale jordpriser, omsætning, udvikling i nødlidende ejendomme og meget mere skal du tegne et Focus abonnement. Her får du i øvrigt vores analyser på råvarer, valuta, renter og aktier. Bestil ved Jette Hedegaard på tlf.: 7436 5144 / mail: [email protected] eller bestil direkte på vores hjemmeside ved at klikke her.

Af: Jens Schjerning tlf.: 2142 5620

Det ligner et gennembrud
Endelig er det vi lytter til i markedet også at se i statistikken. Jordprisen stiger til 166.500 kr./ha. og det er altid inkl. bygninger, men uden løsøre. Det er handler på det frie marked. Jordprisen sluttede 2021 på 154.500 kr., hvorved første halvår 2022 viser en stigning på 12.000 kr./ha., svarende til 7,8%.

Det interessante er, at jordprisen for alvor begynder at komme ud af det sidelænse marked siden år 2010. Det er kun 4. kvartal 2015 hvor jordprisen var på 168.000 kr./ha., som var højere. Med det vi ser som sker i markedet nu, så er sandsynligheden væsentligt bedre som 2015 for at de nuværende prisstigninger fortsætter.

Det som trækker op, er de gode afregningspriser på afgrøder, mælk og oksekød. Vi er udmærket klar over, at svineproduktion halter en del, men samlet set er indtjeningen god i det primære erhverv. Der er også rift om landbrugsjorden til andet som den præmie drift. Vi ser fonde og virksomheder køber dansk landbrugsjord til at klimakompensere deres egen produktion – f.eks. at købe jord til beplantning af skov. Ydermere ser vi gode indtægter på solceller, hvis jorden bliver udpeget hertil og meget høje indtægter i biogasproduktion. Sluttelig begynder de tidligere minkejere at røre på sig for jordkøb.

Dog trækker de stigende renter modsat. Men vi ser inflationen falde lige så hurtigt som den kom op, hvilket også gælder renterne og hvis det holder stik, så vil prisstigningerne på jord i de kommende år være positive.

Lav omsætning:
Der er intet nyt under solen her, hvor den lave omsætning fortsætter. Der er handlet 5.900 hektarer over 15. ha. på det frie marked. Tages alle handler med er omsætningen 9.672 ha. Som vi har skrevet tidligere, er selskabshandler ikke med, da der her er fastsættelse af en aktiekurs og derved opgøres kr./ha. ikke. Vi kan dog ikke forestille os andet, end jordprisen afspejler det reelle marked. Vi kunne jo stille os det spørgsmål, hvorfor folk skulle handle til højere prise, hvis det ligger i selskab?

Øvrige marked:
Sommerhuse er steget med 4,1%, parcelhus 1,5% og ejerlejligheder 3,1% det første halve år. Udsigten til recession, højere renter for en periode og udfordringer med energi gør, at det vil ramme ejendomsmarkedet. Vi er enig med fremtidsforsker, Jesper Bo Jensen, at boligkrisen er overdrevet. Det er langt fra samme udfordringer som under Finanskrisen. Omvendt, så kan vi dog heller ikke udelukke en korrektion ned i størrelsesorden 10-15% før det allerede vender positivt tilbage i slutningen af 2023 og helt sikkert i 2024.

 

Nedenstående har jeg vedlagt graf der understøtter overstående skriv. Skriv til Jens Schjerning eller ring, hvis du har spørgsmål.

Mail: [email protected] og tlf.: 2142 5620

Jens Schjerning Jens Schjerning
Cheføkonom, HD-F 32671519
21425620
[email protected]

Kategorier:
Jordpriser Konjunktur