Renten viser stærkere takter

Med mindre du har et større pengebeløb stående på indlånskontoen, vil du af dine finansielle samarbejdspartner blive udfordret på krav om fast rente, når først centralbanken ECB hæver renten.

Se artikel i LandbrugsAvisen

Hvis jeg måtte bestemme, ville jeg gerne have, at alt variabel finansiering bliver liggende, da jeg kun ser en midlertidig rentestigning. Men hvad hjælper det, hvis der kommer et massivt krav, svarende til det, vi oplevede i perioden 2006-2008, fra den finansielle sektor på mere fast rente, såfremt du skal bevare din kreditter? Krav om fast rente kommer, når renten er steget. Få nu lagt din egen rentestrategi og tag endelig fat i os!.


Vi skal igennem en periode

I uge 41 og uge 50 i 2017 skrev jeg omkring en evt. kommende rentestigningsperiode. Nu gør jeg det allerede igen, i bedste mening, for at hjælpe flest muligt.

Vores konjunkturmodel er pludselig drejet rundt til det bedre i 2017 og derved har vi p. t. ingen recessionssignal. De kommende par år peger på ganske udmærket vækst, både i USA, Kina og Europa. Derfor kommer vi også på et tidspunkt til en periode, hvor ECB hæver renten. USA er i fuld gang med rentehævninger, og der ligger tre i støbeskeen til 2018, hvor den første i år formentligt kommer 21. marts.

USAs vækst er pæn, inflationen stiger, lønnen stiger, så sandsynligheden er stor for disse rentestigninger.

England varsler ligeledes rentestigninger, specielt efter inflationen er tikket op til 3 pct.

Vi er i en periode, hvor centralbanker strammer pengepolitikken og hæver renten. ECB trykker penge til ultimo september, og derefter er ballet åbnet, hvornår første stigning kan komme.


Brud over toppen

Der er sket en del med renterne på bare en måned. Vedlagt er 10-årig euroswaprenten, som er brudt over seneste top i 0,98 pct.

efter en sidelænsperiode i 2017.

Det er teknisk et signal om højere renter i den kommende periode, hvor første mål er 1,25 pct.

Et brud over 1,25 pct. vil faktisk åbne muligheden for stigninger helt op til området 2,15-2,25 pct., hvilket er næsten en fordobling fra nuværende niveau. Det er ikke en umulighed, specielt ikke, hvis ECB antyder, at de stopper med pengetrykkeriet sept. og senere hæver renten.


Svært med fast rente

Jeg har rigtig mange telefonsamtaler om delvis omlægning til fast rente. Rigtig mange fortæller, at det koster ca. 250.000 kr.

mere i renteudgift at lægge 10 mio. kr. om til en 2 pct. 2050 (det var, inden kursfaldet kom). Men det er ikke rigtigt. Hvis ECB hæver renten 4 til 8 gange, så stiger de variable renter f. eks. til 1,5 pct.

og så følger alle dine variable lån med op i renter og regnestykket ser således helt anderledes ud.

Men her og nu gør det selvfølgelig ondt på renteomkostningerne.

Hvis vi kunne være 100 pct. sikre på, at vi kommer gennem en periode med stigende renter, vil en omlægning til 100 pct. fast rente faktisk være billigst med en samlet gevinst.


Midlertidig swapsucces

De tidligere forbistret etablerede lange renteswaps bliver nu markant bedre i markedsværdien.

Jeg skrev i uge 5 i 2017, at der ville komme en periode, hvor renteswapsene blev kønnere at se på. Det vil give en mulighed for at lukke renteswapsene med mindre tab. Det vil nok gå 1-2 år, før de skal lukkes ned, men som jeg skrev sidst, er det en god ide allerede nu at få det aftalt med banken, således alle kender spillereglerne, når der en dag skal handles. Desuden holder jeg fuldstændig fast i, at vi denne gang ikke skal rentesikre med renteswaps. Vi øger simpelthen konkursrisikoen i virksomheden ved at etablere renteswaps, - det beviser se seneste otte års konkurser i landbruget (største part at konkurser har haft renteswaps), og de, som ikke kan se det, benægter fakta.


Noget for noget

Fast rente betyder også mere sikkerhed i bankernes ratingmodeller, og derved skal din bidragssats falde. I forvejen har landbruget afleveret ganske pæne regnskaber for 2017, herunder stigende jordpriser. Det betyder lavere belåningsgrad og bedre soliditet, og begge faktorer påvirker bidragssatsen meget. Vi ser oftere og oftere bidragssatser på 0,6-0,7 pct.

for animalske ejendomme, hvor belåningsgraden er mellem 60-70 pct., samt hvor der senest to år i træk har været positiv indtjening.

Tag fat i os, -vi har p. t. stor succes med forhandling til lavere finansieringsomkostninger.


3 procent

England varsler ligeledes rentestigninger, specielt efter inflationen er tikket op til 3 pct.

Jens Schjerning Jens Schjerning
Cheføkonom, HD-F 32671519
21425620
[email protected]

Kategorier:
Konjunktur Finans