Hvordan reagerer din finansielle partner på stigende renter?

Hvordan reagerer din finansielle partner på stigende renter?

Forhold dig sammen med din bank til udsigten til stigende renter det næste stykke tid, og overvej om nødvendigt at finansiere dele af din låneportefølje med fast rente, lyder rådet fra Agrocura

Se artikel i Effektivt Landbrug

Sandsynligheden for stigende renter i 2019 og 2020 er nu så stor, at du - i samarbejde med din bank - bør lave en strategi for, hvordan du kommer igennem perioden med de forventede stigninger, indtil renten atter falder, lyder det fra cheføkonom i Agrocura, Jens Schjerning.

-Vi er nødt til at lave en plan for, hvordan vi kommer rundt om det her, sammen med vores bank, lød det fra Jens Schjerning på et informationsmøde, som Agrocura afholdt i tirsdags i Odense.

Bagtæppet for cheføkonomens råd er, at økonomisk vækst i USA vil føre til, at den amerikanske centralbank vil hæve renten gentagne gange det næste stykke tid for bedre at kunne styre den amerikanske økonomi.

Selvom der ikke er lige så meget gang i økonomien i Europa som i USA, vil også renten i Europa stige, vurderer Jens Schjerning.

-I Europa hæver ECB (den europæiske centralbank, red.) renten op til 1-2 procent i slutningen af 2019 eller i 2020, gætter jeg på, sagde cheføkonomen.


Fra minus til plus

Jens Schjerning vurderer, at det er en fordel, at USA er langt forud med rentestigninger.

-Jo mere amerikanerne når at hæve renten, jo større sandsynlighed er der for, at de får slået økonomien i stykker (med efterfølgende rentefald, red.), inden vi kommer ordentligt i gang med at hæve renten i Europa, lød det fra Jens Schjerning.

Han vurderer, at der er udsigt til fire rentehævninger i Europa i 2019 og 2020.

-Så jeres helt korte Cibor-rente på minus 0,3 procent kommer i plus-rente (dog fortsat lav, red.).


Udfordring

Cheføkonomens hovedpointe er, at landmandens bank formentlig ikke vil forholde sig passivt til rentestigningerne.

-Vi kommer til at få en udfordring med banken, hvis vi ikke gør noget. Vi skal undgå, at hvis vi kommer ind i en periode, hvor renten stiger, at banken så siger, at hvis den skal holde hånden under bedriftens finansiering, så skal landmanden lægge 50 procent af lånene over i fast rente.

-Det ville jo være lidt træls, hvis vi på dét tidspunkt kigger på en fast rente på 3,5 procent i stedet for 2-2,5 procent nu. Så vi er nødt til at gøre et eller andet. Vi er nødt til at være et skridt foran banken, medmindre I er stærkt kørende og har penge, så I bare kan gøre, hvad I vil, lød det fra cheføkonomen.

Jens Schjernings konkrete råd er at lave en skriftlig rentestrategi og få banken til at nikke ja til den.

-Det er ikke sikkert, at den holder (juridisk, red.) om to år, men det er da et forsøg værd.


Variabel rente

Agrocuras hovedanbefaling til landmænd med variabel rente på lånene er at fastholde dem og så acceptere lidt højere renter for en periode.

-Skriv ned, hvordan I kan forblive 100 procent i variabel belåning. I kan også overveje at låne en andel i fast rente (30 års-lån, red.), for eksempel 25 procent. Det burde måske allerede være sket ved indgangen til 2018.

Men i hvert fald vil man kunne sige til banken, at man har gjort noget, og så kan man måske få lov til at køre igennem (perioden med rentestigninger uden at skulle lægge mere over i fast rente, red.).

Jens Schjerning fortalte, at han godt forstår, hvis nogle landmænd kvier sig ved at skulle bruge eksempelvis 250.000 kroner på at lægge lån om til fast rente.

-Jeg ved godt, at det gør ondt nu og her at lægge om, men vi ved først om to år, hvor meget det har kostet samlet set. Sagen er, at hvis vi kunne være hundrede procent sikre på, at ECB hæver renten, så er fast rente den billigste løsning de næste par år, fastslog Jens Schjerning.

Han henviste til egne beregninger, der viser, at der blot skal en bevægelse på fire kurspoint til, før det er økonomisk bedre at have et fastforrentet lån i de kommende par år end at blive liggende i variabel rente hele tiden. I så fald vil man nemlig kunne hjemtage en skattefri kursgevinst ved at lægge det fastforrentede lån om til Cibor-belåning. Kursbevægelsen - og dermed den skattefri kursgevinst ved at omlægge - kan også godt blive større, fortalte Jens Schjerning.

-Det er faktisk ikke umuligt at hjemtage kursgevinster på et realkreditlån uden, at ECB hæver renten.

I 2012 fik vi 10 kurspoint. Så det kan lade sig gøre.


Vær ikke bekymret

-Så kan man altid diskutere, om man skal tage kursgevinsten. Men det her handler om at komme banken i forkøbet.

Fordi det, jeg tror kommer til at ske, er, at i 2020 vil banken stille krav om fast rente. Men der kigger vi jo så på en rente på måske 3,5 procent.

Man kan også overveje at bruge F5-lån til at få godkendt sin rentestrategi hos banken, lyder rådet fra Agrocura. Dog maksimalt 40 procent af porteføljen.

Generelt er der ingen grund til at være bekymret for rentestigningen, for den bliver kun midlertidig, sagde Jens Schjerning.

-I kan jo allerede nu se boblen på aktiemarkedet og nogle steder på ejendomsmarkedet. Så det med at hæve renten helt vildt kommer ikke til at ske. Men den kommer nok til at stige en lille smule.

Han mener ikke, at der kommer vilde rentestigninger de næste 10-20 år. En af de mange faktorer, der ifølge Jens Schjerning vil holde renten nede, er udviklingen i den globale befolkningstilvækst, der ifølge nogle økonomer kan forklare op imod 30-40 procent af renteudviklingen.

Det skal ses i sammenhæng med, at den globale befolkningstilvækst falder og falder og nu er nede på 1,1 procent.

-Jeg har svært ved at se, at nedgangen i befolkningstilvæksten ikke vil fortsætte i hvert fald et stykke endnu, for jo rigere og rigere vi bliver, jo færre børn får vi. Så hvis den tese er korrekt, så kan jeg ikke se, at vi kan få 5-6 procent på realkreditfinansiering i vores levetid, lød det fra Jens Schjerning.


Inflation

Men der er faktorer, der på den korte bane kan løfte renten.

-På den korte bane er vi nødt til at kigge på, at olien tikker opad. Den korrigerer lidt i øjeblikket, men den stiger typisk sammen med andre råvarer de sidste par år af en højkonjunkturfase.

Og så stiger inflationen, lønnen, og til sidst omkostningerne, og til sidst vil vi stoppe med at forbruge, når renten, råvarepriser, osv., er blevet for høje, sagde Jens Schjerning.

-Hvis vi kunne være hundrede procent sikre på, at ECB hæver renten, så er fast rente den billigste løsning de næste par år JENS SCHJERNING, CHEFØKONOM, AGROCURA.

Jens Schjerning Jens Schjerning
Teamchef & cheføkonom, HD-F 74365057
21425620
jes@agrocura.dk

Kategorier:
Finans Konjunktur