Fortsat stigende bidragssatser

Se artikel i LandbrugsAvisen.

Vores analyse er objektiv, og derfor får du gode argumenter på, hvorfor din sats skal sættes ned, hvis du er blandt de 43 pct. Vi har stor succes med analysen, faktisk så meget, at vi sagtens laver en ' no cure - no pay', hvis du klart ligger blandt de 43 pct. -(de prikker, der ligger under stregen på grafen til højere).

Realkredit Danmark (RD) dyrest - Nykredit (NK) billigst

Til trods for økonomisk fremgang i store dele af landbruget var 2017 endnu et år, hvor bidragssatserne steg, dog mere marginalt. Målt ud fra næsten 300 virksomheder i 2017 i det sydjyske var den gennemsnitlige bidragssats på 1,06 pct., knap 3 pct. højere end 2016. Analysen er nu udarbejdet i 5 år, og ligesom det har været tilfældet i de tidligere år, er det igen i år NK (her mangler fradrag på 0,15 pct. op til 20 mio. kr. - udbetaling af kundekroner), der tilbyder de skarpeste priser på bidragssatsen, med en gennemsnitlig sats på 0,91 pct. I modsatte ende af skalaen er traditionen næsten lige så stor for, at det er R, der er det dyreste institut med en gennemsnitlig bidragssats i 2017 på 1,26 pct. I midterfeltet fuldender DLR og Nordea de 4 institutter, der finansierer landbruget med realkreditlån, og ligger med satser på hhv. 1,15 pct. og 1 pct.

I dette års analyse er også inkluderet data fra Landboforeningen VKST på Sjælland/ Lolland.

Det viser endvidere, at ovenstående billede også er gældende på landsplan. Med en gennemsnitlig bidragssats på 1,02 pct. for de i analysen godt 200 virksomheder på øerne er NK også her skarpest med en sats på 0,85 pct., mens det for RDs vedkommende er 1,22 pct. Begge satser læner sig forholdsvis meget op ad tendensen i det sydjyske, ligesom det også er tilfældet for både DLR og Nordea.

Nordea i fremmarch Idet det er første år virksomhederne fra VKST er med i analysen, er det desværre ikke muligt at se den direkte udvikling i satserne. For virksomhederne i LandboSyd tegner der sig dog et klart billede af, hvilket realkredit der bidrager mest til den generelle stigning. Derved er det Nordea, der endnu en gang snupper den grønne pointtrøje og sprinter sig til den største stigning fra 2016 til 2017. Dermed måtte den gennemsnitlige Nordea-kunde i LandboSyd betale 11 pct. mere i bidragssats i 2017 med en sats på 1,15 pct. På landsplan er satsen med sine 1,09 pct. for Nordea-kunderne i 2017 en spids lavere, men stadig det næsthøjeste efter RD.

Ses der nærmere på brancherne er der også to klare modpoler, nemlig planteavlsbedrifterne, som i gennemsnit betaler 0,94 pct., og kvægbedrifterne, der i snit betaler 1,18 pct. I forhold til den tendens er der specielt ét parameter, der kan være med til at forklare dette, nemlig soliditetsgraden. Derved har den gennemsnitlige planteavlsbedrift i Sydjylland og på Sjælland/ Sydhavsøerne en soliditetsgrad på 39,7 pct., mens de svære markedsvilkår for kvægbedrifterne giver en gennemsnitlig soliditet på 15,4 pct. Zoomes der igen ind på realkreditinstitutterne, er det i øvrigt interessant, at se tendensen hos specielt NK. For mens bedriftstyperne stort set er ligeligt fordelt blandt de 4 realkreditinstitutter, er der en tendens til, at kunderne i NK har en højere soliditetsgrad og en lavere belåningsgrad. Derfor har det også positiv effekt på ratingen og dermed prissætningen for kunderne.

Landmand - ryk frem i bussen!

Landbruget er som bekendt berørt af mange udefra kommende faktorer og meget cyklisk i sin indtjening. Med respekt for, at pengeinstituttet også driver en forretning, kunne vi dog godt ønske at se, at deres prissætning blev mere cyklisk neutral i stedet for, at instituttet lader sig påvirke så meget af omgivelserne.

Omvendt vil vi dog også opfordre den enkelte landmand til at tage direktørkasketten på og evt. sætte sig sammen med sin rådgiver i Agrocura, som er specialiseret i dette felt, da lavere finansieringsomkostninger, som nævnt, sjældent kommer af sig selv.

Med undtagelser er store dele af landbruget i bedring, hvilket bl. a. ses i restanceprocenterne, og hele casen omkring landbrug har været i bedring. Derfor skal det være muligt at opnå lavere finansieringsomkostninger enten via forhandling eller ved licitation af gælden, navnlig når der er kommet ny dreng i klassen i form af Jyske Bank.